Alkoholmisbrug eller andre misbrug er ofte forbundet med mange fordomme og for mange er der en del berøringsangst. Faktisk rammer et alkoholmisbrug langt flere danskere end hvad de fleste lige tror. Stort set enhver mellemstor eller større dansk virksomhed har en eller flere personer med et alkoholmisbrug ansat. Den seneste undersøgelse fra sundhedsstyrelsen viser nemlig at ca. 585.000 dansker har et skadeligt forbrug af alkohol og mere end 140.000 er decideret afhængige af alkohol.
Tegn og Symptomer på et misbrug hos en ansat eller en kollega
Er du bekymret for en kollega, kan du være opmærksom på en række signaler, der kan være tegn på misbrug.
- Sygedage falder omkring fridage
- Meget sammenhængende sygdom eller tilbagevendende perioder med sygdom
- Opsigelse uden at have et andet arbejde
- Ændret/nedsat arbejdsevne
- Deadlines der ikke overholdes
- Aflysning af møder og aftaler, ofte i sidste øjeblik
- Aggressiv, svært ved kritik
- Manipulerende, god til at skifte emne
- Dårlige forklaringer eller bortforklaringer
- Pludselige stemningsskift
- Forsvarende, forklarende og undskyldende
- Følelsesmæssig ustabil
- Friskfyragtig
- Ser slidt og træt ud
- Vigende i blikket
- Svedende
- Opsvulmet i ansigtet
- Rystende hænder
- Meget make-up, meget parfume
- Lugter af alkohol eller pastiller
- Lugter af “bag-brandert”
Læs meget mere om alkoholmisbrug her hos A Misbrugsbehandling og Alkoholbehandling.
Det er ikke kun et personligt problem
Et alkoholmisbrug rammer hele familien, arbejdspladsen og andre nære relationer og det er derfor vigtigt at gribe ind hurtigt og få lagt en plan. Så det handler ikke så meget om personen skal have hjælp og i behandling. Nej det handler om hvilken hjælp og behandling der skal til.
Hvem får et alkoholmisbrug?
Mange mennesker tror fejlagtigt, at det er “manden på bænken”, der har et alkoholmisbrug og drikker for meget alkohol. Dette er kun faktum i meget sjældne tilfælde.
Langt de fleste mennesker med alkoholproblemer, alkoholmisbrug eller alkoholafhængighed, er ganske almindelige mennesker. De har helt almindelige jobs og lever ofte set udefra i en helt almindelig familie.
Eftersom alkohol også ofte forbindes med det gode liv, det vil sige med nydelse, med god mad, med afslapning og ferie, ses alkoholmisbrug relativt ofte blandt midaldrende mennesker med god økonomi og høje uddannelser.
Så det er helt forkert at tro, at misbrug og alkoholafhængighed kun ses hos manden på bænken.
Der er tværtimod en tendens til, at alkoholproblemer og alkoholafhængighed er relativt hyppigere blandt personer med en god økonomi og et i øvrigt godt liv.
Langt de fleste der vælger at få behandling for et alkoholmisbrug, er helt ”almindelige” mennesker med familie, arbejde, fritidsinteresser og meget mere.
Et alkoholmisbrug defineres ikke ud fra hvor meget, hvornår, hvorfor og hvor man drikker. Nej det defineres mere ud fra hvor mange negative konsekvenser alkoholforbruget fører med sig.
Der findes rigtig mange gode muligheder for en virksomhed til at hjælpe en ansat ud af et misbrug, og det er aldrig for sent at hjælp.
Alkoholbehandling redder familier og liv.
Anders Nebelong, Misbrugskonsulent