- Sælg ikke til alle og enhver, der har brug for det, du sælger. Fokuser på en målgruppe. Så kan du nemlig meget lettere skrive gode webtekster til din hjemmeside – og du kan også nemmere markedsføre dig.
- Overvej flere hjemmesider, hvis du har flere målgrupper. Hvis du ikke kan overskue det, kan du have et overordnet menupunkt for hver målgruppe på din hjemmeside.
- Lad være med at fordybe dig i produktdetaljer. Forklar hellere, hvilken positiv forandring det skaber for læseren at købe dit produkt eller din ydelse.
- Henvend dig direkte til læseren. Skriv du – eller I, hvis det er mere relevant – men ikke man. Undgå også som udgangspunkt passivformer, som giver teksten et upersonligt præg. Men der er selvfølgelig ingen regel uden undtagelser – alt afhænger af, hvem din kundemålgruppe er.
- Sørg for, at teksten fokuserer mere på læseren end på dig selv. Du kan tjekke det ved at tælle, om der står ”du” oftere end jeg eller mig i dine
- Hold lix-tallet nede, så teksten ikke er for svær at læse. Det betyder, at sproget skal være klart og enkelt, og sætningerne må ikke være alt for lange. Dine tekster må nemlig helst ikke være vanskeligere at læse end artiklerne i et ugeblad. Det gælder også, hvis dine læsere er veluddannede og vant til at læse. Det er nemlig sværere at læse på nettet end på papir – og du kan forvente, at din læser bliver hurtigere træt. Der er flere hjemmesider på nettet, hvor du kan tjekke, hvor højt lixtallet i dine egne salgstekster og blogindlæg er.
- Brug gode calls to action for at opfordre folk til at handle for at skabe forandring. Du kan fx skrive ”Vælg mellem fire farver” – ”Kontakt os og få en snak” – ”Få en gratis rådgivningssamtale.” Det er fint at supplere med calls to action, der fokuserer på det, læseren kan undgå ved at være kunde hos dig: ”Opret din konto – og undgå pengesorger”.
- Husk billeder, ikoner, punktopstillinger og selvfølgelig lufthuller mellem afsnittene i dine salgstekster og blogindlæg.
Vælg en letlæselig skrifttype til dine tekster, og sørg for, at teksten ikke er for lille.
- Glem ikke kundeanbefalinger – de gør mirakler for dit salg. Jo flere anbefalinger, jo bedre. Sæt gerne både navn og foto på anbefalingerne, hvis du får lov af kunderne. Du kan eventuelt tilbyde en halv times rådgivning gratis til dem, som er klar til at anbefale dig.
- Overvej at give dine kunder en tilfredshedsgaranti. Det kan sagtens løfte dit salg.
- Husk, at gode tekster kun er starten på et godt salg. Du skal nemlig markedsføre dig hver dag og sørge for god kontakt med kundemålgruppen. Ellers kan selv en genial salgstekst ikke hjælpe dig.