Cowboy hatte er oprindeligt designet til at beskytte de hårdtarbejdende kvæghyrder, der gik hele dagen under den varme sol i det vestlige Nordamerika. Den oprindelige cowboy hat var lavet af læder og havde en bred kant for at beskytte ansigtet mod solen. Cowboyhatte har igennem årene fået mange forskellige former, farver og materialer, men det grundlæggende design er stadig det samme.
Cowboy hatte er måske især kendt for at beskytte cowboyer imod solen og varmen i gamle westernfilm – men vidste du, at der findes 8 forskellige typer, som hver især er beregnet til en bestemt type cowboy? I denne artikel skal vi se nærmere på de 8 cowboy hatte.
Min hat den har tre buler
Hattenes buler indikerer, hvordan de skal tages af og på (ikke ulig hullerne i en bowlingkugle).
- “Cattleman”-cowboy hatten er den mest traditionelle type cowboy hat, som har tre buler i toppen og en lidt buet skygge.
- “Brick”-cowboyhatten er en modificeret Cattleman; den har en mere firkantet top og en enkelt rektangulær bule, som giver den sin særprægede top.
- “Gambler”-cowboy hatte blev båret af hasardspillerne i gamle westernfilm; Gambler-hatten har en stor, tyk skygge og en flad top.
- “Derby” cowboy hatten minder meget om den klassiske bowler med karakteristisk bule-fri, rund top og en skygge, der krøller lidt opad.
- “Pinched front” er en cowboyhat, der – som navnet antyder – er klemt foran, så toppen får en trekantet form. Det er sådan en hat, du ser Crocodile Dundee med.
- En “Gus”-cowboyhat har en høj top, der bliver lidt lavere fortil og har tre dybe buler forrest.
- “Tom mix”-hatten bliver også kaldt “Ten-Gallon Hat”, hvilket henviser til dens overdrevne størrelse. Hatten er magen til Gus, men større og derfor mere dramatisk.
- “Open crown”-cowboyhatte blev gjort populære af Stetson, og har bedre plads i toppen, som typisk er rundet og helt bulefri.