Hybridmøder er kommet for at blive

Under coronapandemien stiftede mange danskere bekendtskab med online-møder på Zoom og Teams – og selvom det for mange var hårdt at være isoleret i sit hjem, så skaber hybridmøder en fleksibilitet, der er kommet for at blive i det danske arbejdsliv.

HUSET Middelfart omfavner det, og giver sine gæster mulighed for at afholde hybridmøder. Der er flere fordele ved at afholde hybridmøder – HUSET er et dansk konferencecenter, der ligger i Middelfart, og her kommer ofte konferenceholdere fra alle egne af landet – men nogle gange er det bare lettere at man også har mulighed for at deltage hjemmefra. Det kan være en stor fordel, da man så sikrer et større fremmøde til sin konference – på trods af at enkelte af de deltagende sidder hjemmefra og deltager. Derfor har HUSET stor fokus på det tekniske, så de har mulighed for at hjælpe gæster med at forbinde nogle deltagere online.

Hybridmøder øger fleksibiliteten

Hybridmøder er i høj grad med til at øge fleksibiliteten – for eksempel kan man nogle gange være for syg til at køre 3 timer i bil og deltage i en konference, mens man er rask nok til at følge med i selvsamme konference hjemme på computeren. Derfor øger det fleksibiliteten for alle gæsterne, der af den ene eller anden årsag måske i sidste øjeblik ikke kan tage rejsen alligevel – da de stadig kan få udbytte af konferencen – bare på afstand.

Deltagerne i hybridmøder slipper også for at bruge tid og penge på transport – hvad end de kommer i privat personbil, eller om de tager toget – eller måske et fly. Penge kan du som afholder også spare, da du i de fleste tilfælde kan leje et mindre mødelokale og i den forbindelse skal betale for mindre forplejning, og overnatninger for færre mennesker, hvis der er behov for det.

Flere deltagere end til en fysisk konference

Endnu en fordel er, at man ved en online konference kan være flere mennesker – for kapaciteten er større online, og der opstår i den forbindelse heller ikke problemer med at ens lokale er for småt, hvis der kommer flere deltagere end først antaget.

Hybridmøder har dog også faldgruber

På trods af de store fordele ved hybridmøder, så stiller de store krav til bøde afholderen af konferencen, men også deltagerne. Det kan være en udfordring hvis der er 2 deltagere remote og 48 deltagere til stede, og de skal interagere med hinanden i gruppearbejde. Herudover er der selvfølgelig også en risiko for, at de deltagere der sidder hjemmefra, kan risikere at miste internetforbindelse, billede eller lyd i mødet, og derfor ikke kan følge med. Derudover er der også nogle der oplever forstyrrelser på hjemmekontoret, der kan påvirke koncentrationen og i sidste ende medvirke, at man ikke får det samme ud af konferencen online, som man ville have fået fysisk.