Man må simpelthen have levet dybt nede i en jordhule uden for lands lov og ret, hvis det er gået ens næse forbi, at verden står over for en alvorlig udfordring i form af global opvarmning, som følge af en menneskeskabt drivhuseffekt.
Det er i hvert fald svært at tage sin morgenrunde på internetaviserne uden at støde på nyheder om klodens tilstand. Som oftest er der sågar tale om dårlige nyheder.
Derfor søger mange at yde et bidrag for at få bremset den katastrofekurs, som mange ellers mener vi er på. Som bekendt drejer det sig om, at vi er nødt til at tilvejebringe al den energi vi bruger på en langt mere fornuftig vis.
Kul, gas og olie er kilder til CO2, der ledes ud i atmosfæren, men heldigvis kan vi mennesker finde ud af at lave energi på mange andre langt mere miljøvenlige måder. Vand, vind og sol er de mest udbredte, og især sidstnævnte er ved for alvor at vinde markedsandele.
Vi kender dem alle sammen. Solpanelerne, der i efterhånden mange år har prydet ikke så få parcelhustage rundt omkring i det ganske land. Konceptet er enkelt – solens ekstremt energifyldte stråler rammer panelet, som så omdanner energien til strøm, der ledes direkte ind i bygningen. Og pludseligt står du med fuldstændig ren grøn energi til at drive ovnen, fladskærmen og mobilopladeren.
Grøn energi er blevet et buzz-word. Både i erhvervslivet og i de private husholdninger er det blevet aldeles attraktivt at forsyne sig med grøn energi. Særligt fordi prisen er dalende, hvilket betyder at solceller er blevet langt mere konkurrencedygtige.
Mange er imidlertid enige om, at de traditionelle solpaneler, der monteres på bygningernes tage, er alt andet end pæne og elegante. Det har firmaet Ennogie dog lagt sig selen for at ændre på.
Løsningen indebærer stadigvæk at det er den energi fra solen, som rammer husets tag, der skal levere strømmen, men Ennogie har udviklet et solcelletag, hvor tagpladerne har integrerede solceller. Dette er en langt mere effektiv og ikke mindst æstetisk acceptabel løsning.
Hvis man ikke lige ved det, er det faktisk svært at se, at et hus med et solcelletag lever på grøn energi derfra. Men ikke desto mindre er det virkeligheden.
Ud over at give en noget bedre fornemmelse i maven, når knægten har for tredje weekend i træk har inviteret et energikrævende LAN-party, kan du også glæde dig over din elregning, når du har et Ennogie-solcelletag over hovedet.
Grøn energi produceres nemlig lige dér, hvor den skal bruges, og derfor er den ikke bare grøn og ren, men også fuldstændig gratis. Det gør også, at efter en periode, hvor dit solcelletag bliver tjent hjem, vil du faktisk opleve den rene besparelse, som din nye grønne energikilde giver dig.