Skulle du være havnet i den uheldige situation, at du har opdaget rotter i lejemålet, så kan det have alvorlige konsekvenser, som kan være ufattelig svære at overskue. For hvad er overhovedet op og ned i sådan en situation, og hvordan skal du agere?
Alt dette kommer vi ind på i denne artikel.
Du har lige opdaget rotter, hvad gør du?
Så snart du har en mistanke om rotter, og når du har set den i levende live eller ekskrementer herfra, så handler det i første omgang om, at du tager fat på din udlejer så hurtigt som muligt.
Men i situationen kan det være svært at formulere sig på den rette måde, så vi kommer her med et forslag til, hvordan du kan gribe det an.
Indled med at skrive, hvorfor du henvender dig, samt hvilken dato du først har set beviser på rotter og naturligvis hvilken adresse du bor på.
Herefter bør du gøre udlejer opmærksom på, at dette problem hører under den udvendige vedligeholdelsespligt og dermed venligst bede udlejer om at ordne problemet.
Du kan også bede din udlejer om lave en konkret plan for, hvordan problemet skal håndteres, samt hvilke deadlines der er forbundet hertil.
Husk naturligvis at hold den gode tone hele vejen igennem, så dialogen mellem dig og udlejer er god og venlig.
Rotter skal anmeldes til kommunen
Ikke mange ved det, men det er lovpligtigt at anmelde rotter til kommunen, hvilket du kan gøre digitalt gennem borger.dk. Det er ganske gratis, og når du har anmeldt et rotteproblem, vil kommunen sende en skadedyrsbekæmper ud, som vil give rådgivning i forhold til hvordan problemet i den konkrete situation skal håndteres.
Det kan være rottefælder eller gift, som lægges ud på strategiske lokationer.
Kan jeg kræve huslejen reduceret?
Selvom det kan være ubehageligt at tænke på, at der er rotter i lejemålet, så anses det ikke som en tilpas stor mangel til, at du kan gøre krav på ophævelse af lejekontrakten eller en reducering i huslejen.
Desuden vil din udlejer også være interesseret i at få fjernet skadedyrsproblemet så hurtigt som muligt, så det burde ikke tage lang tid fra at du anmelder problemet, til det er blevet løst.
Rådgiv dig med juridiske fagfolk
For din egen trygheds skyld, så kan det være en rigtig god idé at få juridisk rådgivning, når det drejer sig om rotter og skadedyr. På den måde ved du, at du altid agere ifølge loven, og at du har gjort, hvad du kan for at gøre opmærksom på problematikken.